Skulder

Uspecifik skuldersmerte

Omkring skulderen findes 21 muskler, som alle bidrager til kontrollen af skulderleddets meget komplicerede bevægelse. Vigtigst er de stabiliserende muskler, som holder overarmsknoglen ind imod skulderbladet. Disse muskler kaldes rotatormanchetten.

Belastes skulderen skævt, enten pga. gammel skade, skæve arbejdsstillinger eller andre årsager, udvikles der ofte såkaldte triggerpunkter eller myoser i musklerne. Disser giver smerter og ændrer muskelfunktion. Triggerpunkter kan forårsage smerter ud i armen og til tider hånden, som kan forekomme fuldstændigt uafhængige af skulderen.

Behandlingen af skuldersmerterne fokuserer på at løse op i triggerpunkterne, normalisere muskelfunktionen, så leddet ikke længere belastes uhensigtsmæssigt, samt mobilisere de omgivende led (nakke og brysthvirvelsøjle).

Behandlingen er ofte overraskende effektiv.

Inflammation og/eller impingement af suprapinatussenen

En anden type af smerte kan komme fra muskelsenen til supraspinatusmusklen. Det sker tit at denne sene kommer i klemme ved forvridning eller overbelastning af skulderleddet. Senen har fra naturens hånd ikke megen plads i skulderen og en hævelse/inflammation i senen, efter at den har været i klemme, gør at den efterfølgende har let ved at komme i klemme igen, særligt ved sideløft af armen.

Således kommer personen let ind i en ond cirkel, hvor senen ikke får den nødvendige ro.

Den vedvarende inflammation af senen betyder, at der udvikles arvæv og at senen permanent fortykkes. Dette igen betyder, at der permanent vil være stillinger og bevægelser af skulderleddet, som ikke kan lade sig gøre uden gener og opblussen af skulderproblemet. Smerten fra senen føles ofte mest på ydersiden af overarmen og primært ved sideløftsbevægelser. Tilsvarende kan de såkaldte slimsække også komme i klemme og efterfølgende give anledning til tilbagevendende smerter, som stråler ud i armen ved særlige bevægelser og belastninger.

Behandling af den inflammerede sene med tværfibermassage, samt mobilisering af led i skulder, nakke og brystryg, har vist sig yderst effektiv i mange tilfælde.

Frossen skulder

Årsagen til frossen skulder er stadig ukendt, men symptomerne menes at skyldes en irritationstilstand i skulderens ledkapsel.

Kapslen trækker sig sammen, hvorved man får de karakteristiske symptomer med nedsat bevægelse og smerte i skulderen, når armen føres op over hovedet eller om bag på ryggen.

Dagligdags gøremål såsom at klæde sig af og på samt at vaske hår kan ofte være besværet.

Tilstanden går over af sig selv, men kan strække sig fra måneder til år.

Kiropraktisk behandling kan ofte lindre og afkorte forløbet, idet de sekundære spændinger fjernes og patienten vejledes i genoptræning.

Hel eller delvis dislokation af skulder

Dislokation af skulderen betyder, at skulderen går af led. Skulderen kan gå helt eller delvist af led. Ved dislokation opstår der skade på ledkapslen i skulderleddet, samt ustabilitet (hypermobilitet).

Ved den fuldstændige skulderdislokation er det nødvendigt snarest muligt at få skulderleddet på plads igen, da der ellers kan opstå uoprettelige skader på nerverne omkring skulderen.
Skulderen sættes på plads ved en særlig manøvre, som kun bør udføres af personel med erfaring deri.

Er skulderen gået helt af led, vil der oftest påfølgende være problemer med tilbagevendende delvis skulderdislokation.

Ved den tilbagevendende delvise skulderdislokation har patienten ofte bemærket en “klikkende” følelse i skulderleddet og tilbagevendende kort- eller langvarig akut skuldersmerte, som følges af diffus og generel ømhed i skulder regionen.

Den traditionelle behandling af dette problem er operation, hvor et nyt ledbånd indopereres og/eller skålen som overarmsknoglens hoved sidder i gøres dybere.

Konservativ manuel behandling er naturligvis at foretrække, da operation bør være sidste udvej. Den manuelle behandling rettes mod at genskabe en bedre muskelfunktion til styring af skulderens bevægelser.

Et led stabiliseres principielt af ledbånd og kapsel, samt muskler. Er der sket skade på ledbånd eller kapsel, må der skabes yderligere stabilisering af muskulaturen, så den kan overtage noget af den stabiliserende rolle. Meget ofte er det brystmuskulaturen, som er involveret.

En gammel skade på muskulaturen i og omkring skulderen kan også være årsag til kronisk overbelastning af ledbånd og kapsel og derved kimen til problemet med tilbagevendende dislokation af skulderen.