Diagnosticering og behandling af diskusprolaps
Hvis du døjer med symptomer som f.eks. ondt i ryggen eller nakken, så kan vi hos Aurehøj Klinikken undersøge dig og stille den rette diagnose.
Ved mistanke om diskusprolaps i lænden undersøger vi bl.a. dine reflekser og følesans i benene, samt hvad der udløser dine smerter. Er der mistanke om diskusprolaps i nakken, så undersøger vi din følesans, kraft og reflekser i armene og skuldrene, samt din bevægelighed i nakken.
Det er kun nødvendigt at få foretaget en MR scanning, hvis der er tvivl om diagnosen, hvis du ikke har fået det bedre i løbet af 4-8 uger, eller hvis smerterne er meget kraftige. Røntgen kan ikke afsløre en diskusprolaps.
Ved behandling af diskusprolaps er det sjældent nødvendigt med operation. Smerterne vil ofte aftage i løbet af få uger, og efter 3 måneder vil langt de fleste opleve milde til ingen smerter.
Hos Aurehøj Klinikken kan vi rådgive dig om, hvordan du kommer bedst mulig gennem dit prolapsforløb. Det kan være rådgivning omkring relevante øvelser, smertestillende medicin og manuel behandling. Forløbet vil ofte foregå i samarbejde med din egen læge.