Behandling af gravide

Bækkenløsning opstår under graviditet, når hormonbalancen ændrer sig, hvilket har en blødgørende effekt på specielt ledbåndene i bækkenet. En kombination af denne blødgøring af ledbåndene, vægtøgning pga. graviditeten samt ændret kropsholdning kan medføre smerte over lænden, omkring bækkenet og fortil ved skambenet og i lysken.

Smerterne er ofte værst når man går eller står, ligesom det kan være smertefuldt at vende sig i sengen.

Når forholdene tillader det, indgår træningsøvelser som en vigtig del af behandlingen, idet en øget muskelkraft kan være med til at stabilisere bækkenet.

Ligeledes findes der forskellige bækkenbælter, der kan give en passiv støtte omkring bækkenet og dermed aflaste symptomerne.

Kiropraktisk behandling har god effekt.

Bækkenløsning er ofte en overdiagnosticeret lidelse, da smerter i bækkenet under graviditet også kan skyldes nedsat bevægelse i bækkenleddene (se sacroiliacaleds-syndrom).