Discusprolaps (lænden)

Diskusprolapser optræder hyppigst i lænden, og ses i ca. 10-15 % af alle de tilfælde hvor patienter har lænderygsmerter. Mindre hyppigt ses de i nakken og sjældent i brystryggen.

En diskus er den bruskskive, der sidder imellem ryghvirvlerne. Ved normal højde på bruskskiven gives der plads til, at nerverne uhindret kan passere ud fra rygmarven og videre ud i kroppen. Desuden fungerer bruskskiven som ryggens støddæmper.

Årsag

Diskus kan beskadiges mere eller mindre ved fx forkerte arbejdsstillinger (skæve vrid med samtidigt løft), fald på ryggen eller længerevarende dårlig lændefunktion.

Da diskus består af en ringformet ydre hård bruskfiberskal samt en indre geléagtig kerne, kan der ved revner i den hårde skal, trænge blødt materiale ud og lave en udbulning eller et rigtigt sammenfald af bruskskiven (prolaps), som derved kan irritere nervevævet i området.

Symptomerne på en lændediskusprolaps kan være meget forskellige. De fleste mennesker med en prolaps vil opleve lænderygsmerter, oftest jagende i karakter, som kan stråle til balle, lår, læg, fod og tæer.

Der kan også opstå nedsat følesans som sovende/snurrende eller stikkende fornemmelser i benet, og musklernes styrke kan blive påvirket. Oftest mærker man dette som besvær med at støtte på foden eller manglende kraft i foden ved gang, når man skal sætte hælen i jorden.

Nogle mennesker har kun ondt i benet ved en prolaps og ikke i lænden, mens andre kun har ondt i lænden.

Det skal bemærkes at man faktisk kan have en diskusprolaps uden at have smerter fra den. Man kan altså godt have rygsmerter og en diskusprolaps uden at smerterne stammer fra prolapsen.

En prolaps kan i særlige tilfælde sidde så uheldigt, at den påvirker nervevævet, så man pludselig ikke kan tømme sin blære eller ikke kan holde på sin afføring. Her er det vigtigt man hurtigst muligt opsøger skadestue!

Selvom det kan være meget smertefuldt at have en diskusprolaps, vil de fleste være i stand til at komme sig uden operation og uden varige mén efter 6-12 måneder. Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor at undgå operation med mindre, der er risiko for permanent nerveskade, eller hvis anden behandling ikke har vist sig effektiv.

Smerte ifm en diskusprolaps kan afhjælpes ved kiropraktiske behandling, øvelser og rådgivning.